Næser og røde udslet

Er det underligt at læse bøger om tilknytningsopdragelse, mens ens afkom står og skriger i sin seng? Måske lidt.. Men han ved jeg er der, han kan røre mig, jeg er bare ikke tilgængelig til andet. Og kan ej få ungen til at sove på anden måde.

Måske har dagen været for spændene? I morges var vi i international womend club, som igen fandt sted i absolut luksuriøse omgivelser. Hold da op, sikke en masse rige mennesker der findes. Havde helt lyst til at skrive mig på “værtinde” listen i trods.. Robin og jeg joker om at starte en international club for tabere og low lives
Min franske “veninde” (herovre er man meget hurtigt venner) har spurgt om vi ikke skal starte en bogklub, og Robin og jeg er begge med på ideen. Derudover kommer der en fransk veninde, og måske en sød tysker også. Første møde er på torsdag, og er meget spændt. Håber det bliver til noget, det kunne være seriøst fedt.

Nå, men efter Billies lur, mødtes Robin, ungerne og jeg i Hancock fabrics (en stof forretning), hvor jeg endeligt fik købt ind til en forlængelse af Billies soveposer. Robin købte dr. Seuss stof (ham der har skrevet green eggs and ham, og the grinch who stole christmas) så hun kan sy tema tøj til Erik, som har det tema i skolen..
Erik og Billie drønnede rundt i hele forretningen og legede og havde det sjovt. Hvis ikke det var fordi Billie hiver ting ned fra hylerne, så ville det være helt skønt, men altså. De hyggede sig.
Sært nok har amerikanerne ikke de samme typer stoffer som i dk. Der er ikke noget rib, og det er næsten ikke til at finde naturlige stoffer. De har heller ikke sådan noget varme isoleret snask som i stof 2000, tilgengæld er der så meget fleece at man tror det er løgn. Og tyndt quiltagtigt syet stof er der også.
Nå, men ekspedienten fortalte os om en skole i nærheden, med en god legeplads, så der tog vi hen. Vi var der kort, så knaldede Erik sin næse i jorden, og den flænge han havde fået sidste gang vi passede ham, sprang op igen, bare værre, så Robin tog på hospitalet med ham og fik det limet.. Nå, Billie og jeg blev, og han blev overfaldet af en masse børn i seks-syv års alderen som ville nusse og lege med ham. Så ud og handle, så hjem og spise og lege med tush pensler.
Hans ene kind er lidt rød og prikket, ved ikke om det er maling, fordi han spiste lidt af min kirsebær- læbepromade (ok, køber nu kun med grimme smage) eller noget het tredje. Ihvertfald ligger han stadig og småpludrer, afbrudt af anfald af vræl. Klokken er ni, og ja, vi har været nede for at fylde mad og drikke på, og tjekke bleen. Suk.
Mental note. Kun en spændene aktivitet om dagen