Michael er taget hjem i frokostpausen, og arbejder nu på Billies rodede værelse. De gik ok fint med at komme hjem, trods store mængder sne på vores lille vej. Michael synes vist lidt det er noget pjat at jeg så gerne ville have ham hjemme, men jessica lane bliver slet ikke ryddet, sneen vælter bare stadig ned. Der er dog ikke megen storm over det, og det er småvarme minus femten grader, hvilket vel ikke kan skræmme nogen??
Alligevel. Det er meget lave temperature og meget store mængder sne.
Billie og jeg har hygget hjemme i dag, det er helt uvant. Billie har malet med sne og isklumper, vi har bagt rugbrød og lavet pandekager. Og vi har danset, hvilket Billie bare elsker, og det må snart optages på video, for det er bare for nuttet. Han er så dygtig.. Nå, men altså. Michael er hjemme, og vi har massere af mad, så selv om der kommer hele laviner sne, skulle vi kunne klare det hele.

det lyder rigtigt hygsomt:-) har du surdej?
Det er det skam også.. Nej, jeg fandt en opskrift uden surdej, med gær.. Har lavet den en gang før, og det blev ok. Men burde nok prøve igen, er bare surdejsforbandet
måske farmor har en klat man kan låne:-)
Tror ikke den ville komme gennem security
Men man kan jo også bare starte en som Billie kan arve når han får børn
Det lyder så hyggeligt. Surdej eller ej. Her i Danmark skulle det også blive koldt, koldt den næste uges tid, men ikke i nærheden af jeres kulde og sne.
Danse, ja, det er da vist lige sagen. Glæder mig til at se en video af det!
Kh. mormor