Billie har det bedre.. så lillepigen mente vel, at hun trængte til lidt helt speciel opmærksomhed. Og det fik hun!
Billie vågnede klokken fire i morges, så vi tog os begge en lur sammen om formiddagen. Men jeg vågnede efter en 1 ½ time, med plukveer der gjorde ondt.. de blev ved, regelmæssige med cirka 5 min imellem. Gik rundt, skiftede stilling, drak forskellige væsker.. lavede meditationsøvelser etc. 1½ time senere var de stadig igang, og Michael ringede på skype. Vi snakkede lidt, og så ringede min gyn og sagde, at den glykosetest jeg fik lavet i går, viste at jeg måske har graviditetssukkersyge. Jeg fortalte med det samme sygeplejersken, at jeg havde regelmæssige plukveer. Hun sagde jeg skulle gå ud og drikke noget mere, og så tage et karbad. Billie vågnede, og var glad og frisk. Så vi gik i karbad, som med en tumling altså ikke er specielt afslappende. Det hjalp nada. Fik ringet til Pat, og spurgt om han kunne tage Billie, og fik snakket med farmand, som blev bekymret, og ked af at være så langt væk. Heldigvis er lillepigen så stor nu, at hun kan klare sig selv hvis hun ikke gider hele maveopholdet. Hun har et stærkt hjerteslag, og nogle meget hårdslående næver og fødder .. og mindst ti lemmer til. Så var ikke i panik, men det var jo ikke fedt.
Fik besked på at tage til the ER (Emergency room) og spørge efter OB (hvad det så end er). Hvorfor jeg skulle igennem den vej, virkede godt nok usmart, da det lå helt nede i den anden ende af det meget, meget lange hospital. Nå, men fik lynafleveret Billie hos etarmede Pat og de tre andre børn, og så afsted.
Plukveer hele vejen i bilen, mens jeg ventede i kø og hele vejen op til fødeafdelingen. De gør ondt, mange af de veer.. Men måleren (som altså ikke er mere sofistikeret end at måle hvor meget en elastik udvider sig) viste at de godt nok er regelmæssige, men ikke laver helt vilde udsving. Fik også hjertemåler på lillepigen, og så lå jeg ellers og gloede i flere timer. Med tv på værelset, og en ekstra pude, så det slår da Danmark. Sygeplejersken målte med det samme livmoderhalsen, og sagde at det var ok, så kunne ånde lettet op ret hurtigt. Det var alligevel trist bare ligge der og have ondt alene..men dejligt at det trods alt ikke var nu.
Skrev med det samme til Pat, at det var ok, og om han ville skrive til Michael. Familien som havde fulgt med på facetime fik også besked, kan jeg se, så det er super dejligt. Virkeligt ikke sjovt at have så lidt direkte mulighed for kommunikation med Michael, dog
Ønsker mig en smart phone af min kære mand i føsesgave 🙂
Nå, men efter alle de der timer, så kom gynnen og undersøgte. Livmorhalsen er en halv centimeter kortere end sidst, og det er normalt. Ingen tegn på forestående fødsel, og lillepigens hjerteslag bliver ikke påvirket
Har stadig plukveer, og de gør stadig ondt. Har fået besked på at jeg kan tage tylanol mod smerterne, så jeg kan sove.. Men prøver at toughe det igennem. Klarede Billies graviditet uden.. Og de virker bedre efter at jeg fik hentet Billie, som var MEGET glad for at se mig, og takket Pat, som bare er gud, og kom hjem og fik en masse mad!
Skal tage en tretimers glykosetest på hospitalet inden slutningen af ugen, så får da virkeligt lært det sted at kende. Kan heldigvis vente til far kommer hjem i morgen nat..
Nå, håber i har det godt.. skal nok informere på facetime om andre evt. hændelser, til dem der kunne være interesseret… må snart også være en ende på forskrækkelserne
Billie og Jo 